Genanvendelse af materialer er afgørende for ejendomsselskabet Olav de Linde i Aarhus. De kontaktede derfor Miljøskærm da de ønskede at et stort glasfiberskrog ikke skulle bortskaffes på traditionel vis, men fortsat gøre nytte ved at blive genanvendt.
Skroget havde ligget på kajen i Århus havn siden værftet gik konkurs for mange år siden, og i sommeren 2020 gik vi i gang. I samarbejde med Marius Pedersen A/S stod Miljøskærm for at skroget blev klippet i stykker og materialet forarbejdet og genanvendt. Det indgår nu som lydabsorberende materiale i vores støjskærme.
Link til video: https://www.tvaarhus.dk/glasfiber-skrog-genbruges